I'm not calling you a liar

Jeg ved ikke noget værre, end når jeg opdager at folk har løjet overfor mig. 

Sidder lige nu og er ved at flippe ud, fordi tror folk virkelig jeg er så dum, at jeg ikke finder ud af det før eller siden?? Er begyndt at blive i tvivl om der overhovedet er nogle tilbage der fortæller mig sandheden.. 

Fuck dig...

 

Status

Lige en hurtig status på det hele.

Skole: Jeg har ret travlt hvad min skole angår. 1000 afleveringer og lektier der skal laves. Jeg går i 1.g på HHX. Hårdt.. 

Famile: Min bror er flyttet hjem igen, da han er forlod hans kæreste. Det er dejligt at have ham her igen, har virkelig savnet ham. Selvom han ikke er særlig tit hjemme i dagtimerne, er han her stort set altid når jeg vågner. Min far er i Rusland lige nu, men kommer snart hjem igen. 

Kærlighed: Jeg har datet, set, været sammen med, you name it, med en fyr de sidste 4-5 måneder. Det sluttede dog her for 2 uger siden, da jeg kunne mærke på mig selv, at jeg var mere ked af det end glad. Han var skide sød, ikke noget der, vi var bare meget forskellige steder i vores liv. Så nu lever jeg bare single-livet, som jeg er så god til. 

Psykisk: Havde nogle små udbrud med OCD for noget tid siden, men det er faldet til ro igen. Indså at det var for latterligt at gå og være ked af det og bange for noget der slet ikke er relevant. 

Så overordnet har jeg det altså godt. Har min bedsteven der støtter mig i alt, så kan man ikke rigtig ønske sig mere. Vender måske snart tilbage med et mere spændende indlæg, men nu må vi se. 

//Mathilde.

Day 30 - Your Reflection In The Mirror.

Jeg har aldrig være så usikker på mig selv, som jeg er nu. Efter jeg begyndte på anti-depressiv og p-piller har jeg taget ekstremt mange kilo på. Jeg føler mig virkelig tyk og hader min krop. Jeg kan stå i undertøj og se ind i spejlet, og bare mærke hvordan tårende løber ned af mine kinder. Jeg er så utilfreds med mit udseende og det ødelægger virkelig meget for mig. Jeg kan ikke beskriver hvor mange gange jeg har prøvet at sulte mig selv her på det sidste. Jeg føler mig fed og ulækker. Har ikke lyst til at vise mig nøgen, af frygt for at folk skal kigge underligt på mig. Jeg ved godt, at det eneste der hjælper er at tabe sig, men jeg elsker mad.. Jeg elsker mad alt for meget til at jeg kan stoppe med at spise så meget. Elsker sødesager og cola, men det fungere bare ikke. Er træt af, at skal være kronisk ked af det pga. min krop. I 7-9 klasse var jeg tynd og meget syg. Jeg spiste ingenting, af frygt for at få dårlig mave. Idag er det omvendt. Jeg er bange for at få dårlig mave, hvis jeg begynder at træne og ændre på mine madvaner. Ved det lyder meget åndsvagt, men når man lider af OCD skal der ikke meget til, før jeg bliver rigtig bange. Jeg vil gerne løbe og det hjælper også på min sygdom at få en masse motion, men jeg er så dårlig til at komme afsted. Vil heller ligge herhjemme og sove... Nu ved jeg godt, at jeg får mig selv til at lyde som en kæmpe, og det er jeg jo ikke. Jeg er bare overvægtig, og det gider jeg ikke mere. Håber at det snart vender...

//Mathilde...

Day 29 - The Person That You Want Too Tell Everything Too, But Too Afraid Too.

Kan ikke skrive dette brev, da jeg ikke er typen der fortier noget.

Day 28 - Someone That Changed Your Life

Jeg gik helt i stå med mine 30 dags breve, så her kommer der lige en.


Du & jeg. Vi har ikke kendt hinanden mere end 1,5 år, men alligevel føler jeg at vi altid har kendt hinanden. Jeg kan ikke forestille mig et liv uden dig. Alle gange vi har været uvenner.. Det er ikke bare for sjov når vi to skændes og det er fordi vi ved præcis hvad der såre hinanden. Det har været nogle frygtelige tider, hvor du ikke var her hos mig. Jeg græd så meget.. Ingen forstod min smerte, men du er bare blevet en del af mig. Når jeg ikke har snakket med dig en hel dag, føler jeg at der mangler noget. Du er min skytsengel. Ingen har passet så godt på mig som du har. 

Du ved mere end alt om mig. Føler virkelig at jeg kan fortælle dig alt, hvilket jeg også gør. Du er verdens bedste. Ingen ord kan beskrive dig. Ingen af verdens sange kan beskrive hvor meget du betyder for mig. Du er verdens bedste ven. 


Jeg elsker dig, Ersin <3 p="p">

Jul

Der er sket så mange ting på det seneste. Jeg har det godt, men alligevel er der noget der holder mig tilbage. Siden julen 2009, har jeg haft det svært ved jul og nytår. Hvis du spurgte mig dengang, var det den bedste tid i mit liv, men nu er det den værste tid jeg har oplevet.

Det var de sidste dage inden jeg blev syg for alvor. Jeg havde en sød kæreste og husker stadigvæk hvert et sekund og følelsen i maven. Skolen startede igen og jeg svævede på en klam lyserød sky. Jeg har altid hadet det udtryk, men det var virkelig sådan jeg havde det. En dag faldt hele min verden sammen...

Min far havde haft fødselsdag, så det har været den 12 januar '10, mit liv ændres for altid. Havde troet at 2010 ville blive det bedste år for mig og jeg glædede mig til hvad der skulle ske. Men mine drømme endte bragt og jeg levede ikke rigtig de næste 6 måneder. På papiret stod der: OCD. Jeg husker den dag, jeg fik at vide, de havde fundet ud af hvad der var galt med mig. Jeg var blevet testet for alt der overhovedet findes. De havde sendt min journal til nogle eksperter, fordi ingen vidste hvad der var galt.

Jeg sidder der i den blå stol, ser på min psykologs ur og venter bare på at tiden ville gå i stå. En ung overlæge, med de fedeste NIKE sko jeg nogensinde har set, trådt ind af døren. De havde snakket med mine forældre uden jeg vidste det og var blevet enige om, at jeg ikke kunne klare det her selv. Jeg skulle have anti-depressiv, fordi mine tvangstanker var så slemme. Jeg ville ikke findes mere. Jeg græd i uendelighed og jeg skulle have tjekket mit hjerte og alt muligt. Jeg lå bare der på briksen og følte mig værdiløs.

Jeg fik min recept og til at starte med nægtede jeg at tage pillerne. Jeg ville ikke være hende. Idag har jeg et meget fint forhold til mine piller og er ikke længere flov over at tage dem. Det er en del af mig.

Alt dette skete efter jul og nytår. Jeg var så evig lykkelig i juleferien og pludselig vendte mit liv sig til det.

Caroline - fanget i et eventyr, vil for altid minde mig om denne her tid. Når jeg hører den, får jeg en kæmpe knude i min mave. Jeg sang den juleaften til dig.......

Ødelagt

Jeg har det hele. Kan ikke sætte fingeren på, hvad jeg mangler, men alligevel sidder jeg her på badeværelsegulvet, med røde øjne og tårende trillende ned af mine kinder. Det skulle havde været alle tiders dag. Vågnede op med verdens dejligste dreng ved min side og om aftnen stod den på julefrokost med mit arbejde. 

Jeg fik en god snak med en af mine bedste veninder, og jeg var total glad, men det ændres hurtigt.

Lige pludselig ude til julefrokost, skulle jeg bare hjem. Kæmpede med at holde tårene tilbage. Havde kun lyst til at lægge mig ned og tudbrøle. Jeg ved ikke hvad der er galt, det hele slå bare klik i hovedet på mig. Jeg har aldrig grædt så meget, uden at vide hvorfor. Har lyst til at gå en lang tur, men tør jeg ikke give mig selv lov til. Jeg er knust, uden grund...

Mit OCD er ikke på min side lige p.t. og det er pga. det begynder at blive mørkt. Jeg har det ikke skidt på samme måde som jeg plejer. Det er som om, der er en, der har taget alt selvtilliden ud af mig og brændt den. Føler mig så lille og skrøbelig. Ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Lægger og vrider mig på gulvet af smerter. Har aldrig oplevet noget lignende, aldrig.. Det gør ondt helt inde i knoglerne på mig og føler mig utrøstelig. 

Tørre mine øjne og prøver at tage mig sammen , men jeg er helt færdig, knust, ødelagt. Føler mig ikke værdsat eller betydningsfuld. Ønsker mig bare væk til paradis..